Pu ha...har læst enkelte gamle tekster idag, og ser at jeg er den samme som for tre måneder siden...

Slås med J og speciale. Men altså, jeg ved jo selv, at jeg er meget nærmere at afslutte :)

Idag er forsøgsdag.

For første gang siden maj sidste år, skal J og jeg være sammen med andre mennesker sammen. Og hvad allerbedst er, jeg tror nok det skal gå...tror jeg kommer til at overraske mig selv i positiv retning. Vi var sgu alligevel aldrig så meget kærester, når vi er ude sammen.

Forældrene havde 1000 gæster i denne weekend, det magtede jeg ikke. Så kan jeg ligeså godt tage tyren ved hornene, og min veninde lød også så ærgelig over, at jeg ikke ville med.

Og og og, det bedste, jeg har har lavet en plan med nogle andre senere, så jeg har en undskyldning for at gå. Tror aftenen vil være nem, og det svære ville være at forlade stedet... Jeg er egentlig ved overraskende godt mod. Måske er jeg bare ved at blive en krukke, der overdriver alle problemer. Måske er alt i virkeligheden godt.

Du lever i cyper-soap, sagde han til mig, da jeg fortalte ham om fremmede (nu ikke så fremmede) menneskers liv herinde på pennen.

Han er sjov, men også altid netop, sådan lidt perfid og nedgørende... Han har været til kvindernes internationale kampdag idag... og jeg griner, han er det mest mandchauvinistiske menneske jeg kender. Ufrivilligt, ganske vist, men stadig langt værre end alle mine venner. Nå, men den vigtigste pointe er, at jeg er glad for cyper-soap, meget glad :) Og jeg er egentlig glad for, at jeg vælger at turde i aften. Tror jeg vil være mere fri og sejere end jeg var, kan hænge J ud, så meget jeg lyster, behøver ikke tage noget nært.. osv. Har forberedt mig mentalt på historier om hans nye kontor-piger og andet... det skal nok gå. Alle vil gerne have det skal gå... vi er alle alt for indfiltrede i hinanden til at fortsætte et liv, hvor vi skal undgå hinanden.

Puh, hvor bliver jeg glad, hvis det går godt. Det skal det. Rart at jeg så ham i torsdags, ellers havde jeg ikke turdet.